Besøgsven

Besøgsven

Besøgstjenesten formidler kontakt til alle, der har svært ved selv at skabe eller fastholde et netværk. I øjeblikket besøger over 30 frivillige i Rødovre hver uge deres besøgsmodtager. Forholdene er forskellige, men fælles for dem alle er den gensidige glæde ved kontakten.

Har du lyst og overskud til at være noget for et andet menneske, som føler sig sat udenfor fællesskabet, kan du blive besøgsven i denne gruppe af frivillige.

Besøgsmodtagerne er for det meste ældre ensomme, syge eller handicappede, eller mennesker som mangler kræfter til at finde overskud til at komme ud blandt andre.

Som besøgsven er du med til at afhjælpe følelsen af ensomhed og isolation. Du har tid til at snakke og lytte, læse op af en bog, tage på udflugt eller gå med på indkøb. Du bliver del i et netværk af andre besøgsvenner og får mulighed for at komme på et introduktions workshop.

Der er mange som venter på netop dig!

Kontaktperson:

Tove Bahne  Tlf:  22 71 62 96 e-mail: rodovre.besoegstjeneste@rodekors.dk

Samværsgrupper

Under besøgstjenesten hører også nogle Samværsgrupper hvor flere mobile besøgsmodtagere mødes i et socialt samvær med en Besøgsven som gruppeleder.

Kontaktperson: 

Tove Bahne  Tlf:  22 71 62 96 e-mail: rodovre.besoegstjeneste@rodekors.dk