Solskin over Mangfoldighedsfesten i Rødovre 2022
Rødovre Kommune afholdt Mangfoldighedsfest lørdag d. 18. juni 2022 på Rødovregård, og som sædvanligt deltog Røde Kors Rødovre.
Det var et fint arrangement i dejligt vejr med masser af underholdning med musik og dans og spændende mad. I Hestestalden havde Røde Kors salg af nørklevarer, Upcycling, accessoires (tørklæder, smykker, bælter) og bamser. Og derudover var der balloner til børnene.
Der blev uddelt foldere og givet information om Rødovre afdelingens arbejde og aktiviteter i håb om at inspirere brugere til at deltage i de mange tilbud og at tiltrække nye frivillige.