Sommerseminar for Røde Kors Rødovre
Bestyrelse og aktivitetsledere holdt i år sommerseminar på Landskontoret. Her mødte vi konsulenterne og hørte om de forskellige aktivitetsområder. Vi fik oplæg om Røde Kors’ partnerskab med Boblberg, som Rødovre Kommune nu er kommet med i. Vi blev introduceret for SnakSammen og Sprogland samt databasen Fakta. Vi åbnede diskussionen af, hvordan vi i afdelingen kan bruge de nye platforme. Endelig blev der tid til en rundvisning og et besøg i Anders Ladekarls kontor, hvor gruppen ses foran en model af det berømte skib, Jutlandia.