Fint besøg på Rødovredagen lørdag d. 2. september
Det var en dejlig solskinsdag med mange besøgende.
Vi fik uddelt en masse information om Røde Kors generelt, men også specielt om landsindsamlingen 1. Oktober. Her kunne vi fortælle at alle der deltog i indsamlingen fik et mini Cruise til Oslo sponsoreret af DFDS. Flot gestus af rederiet 🙂
På standen var der også et skilt med teksten:
Giv en pind til borgmesterens halstørklæde.
Nørklerne var begyndt på et halstørklæde til Borgmesteren, og de besøgende blev opfordret til at strikke en pind på halstørklædet.
Der var en del der stoppede op og strikkede med stor fornøjelse.
Der var også en gratis gave i form af et krammedyr til alle børn. Nørklerne havde været flittige til at lave de mange dyr.