Bent Pettersson får overrakt Dronningens Emblem
Rødovre afdelingens afgående formand Bent Pettersson fik d. 19 april overrakt Dronningens Emblem af den nye formand Lotte Kolind.
Dronningens Emblem tildeles frivillige, som har ydet en særlig langvarig og betydningsfuld indsats for Røde Kors.
Lotte takkede i sin tale Bent mange gange for hans lange og ihærdige arbejde for Røde Kors. Bent har været aktiv i Røde Kors i 15 år og har været formand i 13 år, og i den tid er antallet af aktiviteter som vi tager os af i Rødovre vokset markant. Vi har nu en lang række aktiviteter fra besøgstjeneste, vågetjeneste over lektiehjælp til cykeltræning, og det er i vidt omfang Bents fortjeneste at alle disse aktiviteter er kommet i gang og trives.
Bent har efter alle disse år valgt at trække sig tilbage fra sit arbejde i Røde Kors, men efterlader en meget velfungerende Røde Kors afdeling i Rødovre. Tusind tak for indsatsen Bent!





