Fint resultat ved landsindsamling I Rødovre 2. oktober
Der blev I Rødovre ialt indsamlet 78.504 kr.
Der skal lyde en STOR TAK til alle, der gjorde en kæmpe indsats ved Røde Kors landsindsamling d. 2.oktober.
Indsamlere, som trodsede vejret og havde højt humør
De frivillige ved ind- og udlevering samt planlægning
Butikkens frivillige, som sikrede at butikken kunne holde
ekstraordinært åben
Danske Bank varetog optælling
Rema og Meny, som gav æbler og vand til indsamlerne
En tak går også til vores sponsorer, som har doneret billetter til de frivillige og indsamlerne: FCN, Improklinikken og Mighty Bulls!
I har alle bidraget til, at vi i Røde Kors kan hjælpe endnu flere mennesker med husly, mad, medicin og lægehjælp lige dér, hvor nøden er størst.
En del af pengene fra indsamlingen vil gå til at hjælpe de mange børn og voksne, der lige nu har brug for hjælp i Syriens krigszoner.
Derudover vil en del af pengene gå til Røde Kors’ katastrofefond, der sikrer, at vi altid kan rykke ud med akut nødhjælp, når katastrofen rammer.
Vi håber at se rigtig mange af jer igen til næste år!
Venlig hilsen
Lotte Kolind Poulsen
Formand, Røde Kors Rødovre


