Veras hjemtur Nytårsnat

Veras hjemtur Nytårsnat

Vera Kongebros beretning fra hendes hjemtur Nytårsnat.

Vera er Aktivitetsleder af Sprogstuen i Rødovre Røde Kors

Nytårsnat ca. kl. 2 ankom jeg til 6A’s stoppested ”Barfoeds skole” på

Vesterbrogade, der sad 3 unge i busskuret. 2 kvinder og 1 mand.

Den unge mand rejste sig omgående og tilbød mig sin siddeplads.

Jeg lyttede til deres indbyrdes snak, som foregik på arabisk.

Da der var 25 min. ventetid på bussen, spurgte jeg om de talte engelsk

nærmest for at få tiden til at gå.

 

De 2 ældste svarede ja, de var søskende, den unge pige var gift med

manden.

De var flygtet fra Syrien for 2 år siden.

 

Under et bombeangreb hvor forældrene blev dræbt blev de væk fra hin-

anden, bror og søster besluttede sig til at forlade Syrien, og de havde en

forfærdelig tur til Danmark. Da de sad i lejr i Danmark besluttede han sig for

at finde sin kone. Hun var kommet til Tyrkiet, og det lykkedes ham at få

hende til Danmark året efter. De boede på Frederiksberg manden havde

job i Kiwi på Vesterbro, søsteren på kontor hos en advokat.

 

De talte et meget fint dansk. Hans kone gik på sprogskole. Hun var også

gravid i 3.måned.

De takkede for den fine behandling Danmark havde givet dem, var glade

for det rolige liv uden bombardementer og skydning. De følte de var i et

lykkeland.

 

Da bussen kom gik vi ombord. Den var helt fuld, dog var der 1 plads, som de

straks tilbød mig.  Da de skulle af kom alle tre hen og gav hånd og ønskede

mig et ”Happy new year!”

 

Det var en dejlig oplevelse og begyndelse på året 2017