Årets ildsjæl 2019 i Rødovre

Årets ildsjæl 2019 i Rødovre

Det blev Stafet for livet, der løb med prisen som Årets Ildsjæl 2019 i Rødovre.
Et stort til lykke til dem !
Men Røde Kors Rødovre var fint repræsenteret blandt de nominerede nemlig med både Vågetjenesten og Yrsa Ahrensberg.
Vågetjenesten, som blev årets ildsjæl sidste år, var blevet indstillet af en pårørende, som havde været meget glad for Vågetjenestens indsats i en rigtig svær tid.
Yrsa Ahrensberg var blevet indstillet af formand Lotte Tybjerg-Pedersen, næstformand Kim Drejer Nielsen og kasserer og tidligere butiksleder Mary Hansen  i Røde Kors Rødovre for sin kæmpe indsats i genbrugsbutikken.

Yrsa er tilflytter fra Sønderjylland og meldte sig straks som frivillig i Røde Kors, hvor hun har arbejdet i ca. 6 år. Hun har været våger, er nu nørkler og bestyrelsesmedlem og ikke mindst nærmest fuldtidsfrivillig i butikken.

Uden Yrsa havde vi ikke fået renoveret butikken på Rødovrevej eller flyttet til Valhøjs Allé. Da vi skulle åbne igen i april måned efter renoveringen, var hun der næsten i døgndrift. Det må hun have vænnet sig til, for det er hun stadig. Hun er der altid, når der skal ske noget i butikken, og i den daglige drift hører man ofte Yrsas glade stemme på ægte sønderjysk tage imod kunder eller instruere frivillige og praktikanter.

Til lykke til Vågetjenesten og til Yrsa med den ærefulde nominering!

Vågetjenesten