Ny butiksleder i Røde Kors Rødovre
Kære alle
D. 15. august stopper Hans Senn som butiksleder af helbredsmæssige årsager. Vi er kede af, at Hans holder op nu og ikke får lov til at opleve et helt almindeligt år.
I 2019 havde vi sagen om gulvet, der skulle lægges om, og siden har Coronaen sat dagsordenen. På trods af de svære forhold har indtjeningen været god og humøret højt. Tak for din store indsats, Hans.
Vi er så heldige, at Preben Lindekron, som mange kender fra møbelkælderen, har sagt ja til at overtage jobbet som butiksleder.
Vi glæder os til samarbejdet, og en fortsat god fremgang for butikken.