Vellykket koncert med Peter Belli
Vores koncert i går med Peter Belli forløb fint.
Røde Kors (Landskontoret) havde betalt Peter Belli og hans søn samt for kaffe og kage. Men det var Røde Kors afdelingen i Rødovre der havde arrangeret koncerten i samarbejde med Ørbygård.
Deltagerne bestod af beboere fra plejehjemmet Ørbygård og fra de tilstødende ældreboliger samt frivillige fra Røde Kors og besøgsmodtagere.
Stemningen var absolut god, mange sang med, og en del var oppe at danse til de gode gamle rock-numre.
Peter Belli har stadig sin gode stemme og sit lune, og sønnen er god på guitaren. Det var en fin og glad oplevelse.

