Rødovredagen med Røde Kors Rødovre

Rødovredagen med Røde Kors Rødovre

Temaet for Rødovredagen var børn og unge, og i Røde Kors’ pavillon havde vi fokus på vores mange familieaktiviteter.
Vi havde besøg af mange børnefamilier, hvor børnene havde det sjovt med at vinde en bamse ved at kaste en bold gennem en ring.
Imens fik forældrene information om vores aktiviteter. Der blev uddelt balloner til børnene og flyere om afdelingen, om Landsindsamlingen og om vores kommende Familienetværk. Vi havde også en lille udstilling af nørklernes børnetøj med opfordring til at besøge butikken.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, og humøret var højt. Måske fik vi også et par nye frivillige og indsamlere.