Gå en tur og deltag i Landsindsamlingen i Rødovre d. 4. oktober

Gå en tur og deltag i Landsindsamlingen i Rødovre d. 4. oktober

Vil du med ud at gå for en god sag i Rødovre? 
Søndag den 4. oktober kan du deltage i den landsdækkende Røde Kors Indsamling og være med til at sikre støtte og hjælp til udsatte børn og voksne i Rødovre og ude i verden.
I år samler vi ind for at hjælpe børn og voksne, der er ramt af krig og katastrofer i verdens brændpunkter. Mennesker, der har mistet alt og har akut brug for mad, vand, lægehjælp, medicin, psykisk førstehjælp og tag over hovedet, fx i Ukraine. Og vi samler ind for at støtte børn og voksne herhjemme, der er i en udsat position økonomisk og socialt. En enlig forælder, der mangler netværk og støtte. Et barn, der er ensomt og udenfor. En ældre borger, der savner nærværet fra en frivillig ven.
Som indsamler er du med til at sikre, at Røde Kors kan være til stede med hjælp til dem, der har allermest brug for det. Så tag en ven under armen og få en god tur ud af at gøre en god gerning
Kontakt vores indsamlingsleder Hanne på tlf. 60948890 eller meld dig direkte her: rodekors.dk/indsamling
Landsindsamling58