Fin Landsindsamling i Rødovre
Landsindsamlingen til fordel for Røde Kors blev gennemført søndag d. 4. oktober.
Rødovre afdelingen var som sædvanligt med og der var 55 glade indsamlere som gik en fin tur i det dejlige vejr.
De indsamlede 60.713 kr. til Røde Kors arbejde rundt omkring på kloden, men specielt i år til at hjælpe børn og voksne, der er ramt af krig og katastrofer i verdens brændpunkter.
Det er klart bedre end sidste år hvor der blev samlet 56.066 kr. ind og beløbet bliver endda noget højere når de generelle betalinger på Mobile Pay senere bliver lagt til.
Vi takker alle der deltog for den fine indsats.